Årets Underviser Faglighed Nyt Studiemiljø

Christoffer Florczak vil udfordre de studerende så meget som muligt

Christoffer Florczak har trods sin unge alder vundet de studerendes pris som Årets Underviser på Institut for Statskundskab. Han sætter fokus på undervisning af høj kvalitet, og på vigtigheden af ikke at være bange for, at sætte sværhedsgraden op for de studerende – der ofte belønner den ekstra indsats med en øget interesse for faget.

Hvorfor valgte du at arbejde indenfor undervisning?
Det er jo en del af arbejdet når man søger en ph.d., at så skal der undervises. Jeg har både undervist i frivillig idræt tidligere, og så har jeg undervist som instruktor også inden jeg blev ph.d.-studerende.
Jeg har altid synes at det at undervise er en vigtig opgave – og så er det en interessant og sjov beskæftigelse at have.

Ved du selv, hvad der gør dig til en god underviser?
Jeg tror en af de vigtigste ting, er at komme ind til essensen af det en artikel eller et emne handler om – og så prøve at skære de ting, der er overflødige væk. At starte med at tage en simpel udgave af det fænomen man ser på, og så at bygge på bagefter. Hvor der er mange, der måske ville starte fra den dybe ende med at tage en mere kompliceret udgave.
Jeg tror der er mange studerende, der har svært ved at rumme den fulde kompleksitet til at starte med. Det betyder ikke, at man ikke kan have meget komplekse tekster, men der er det underviserens opgave at gøre tingene mere konkrete og forståelige for den studerende gennem undervisning.
Jeg tror også det kan være en fordel, at det ikke er så lang tid siden jeg selv har været studerende, og måske også derfor kan sætte mig ind i de problematikker, som den gængse studerende har – både for at trække på mine egne erfaringer, men også det jeg har fra folk i mine tidligere læsegrupper osv.

Har du nogle idealer, du altid stræber efter, når du skal undervise?
Det ideal jeg går efter, når jeg underviser, er at udfordre de studerende så meget som muligt i forhold til valg af emne og sværhedsgrad af tekst. Og det tror jeg at de studerende reagerer rimelig godt på. Og så er det så derefter underviserens opgave at reducere kompleksiteten, som jeg nævnte. I og med at man ikke er bange for at gøre tingene svære, så kan man også takle de meget interessante emner, som forskningen beskæftiger sig med. Nu har jeg undervist i indledende statskundskab i forvaltningsdelen – og nogle af de ting de studerende synes er mest interessante, har også været nogle af de sværeste.

Hvilke råd ville du give andre undervisere?
Det er både et råd, der fungerer inden for undervisning, men som jeg også tror gælder inden for akademiet generelt; jeg synes det er en god idé at skille sig selv fra det man laver. Det er nemmere at tage kritik på både ens skriftlige arbejde, hvis man er studerende, eller på ens undervisning som underviser, hvis man ikke ser det som at man har fejlet, hvis der kommer nogen og giver kritik. Og jeg tror der er rigtig mange undervisere, som så gerne vil gøre det godt, at de har svært ved at tage imod det. De tager det som så stor en del af deres identitet at være underviser, at de ikke tør indrømme fejl.
Det er generelt set ret vigtigt hvad folk synes om ens undervisning, men der er forskel på at se kritik som et nederlag, eller på at se det som en udfordring, der skal løses – og der hjælper det nogle gange, hvis man ikke ser det som noget personligt.

Har du noget, du gerne vil tilføje om det at være underviser?
Jeg er taknemmelig for den pris jeg har fået. Det er rart, når man prøver på at ligge en masse tid og energi i noget, der skal være godt for de studerende – og at man så bliver anerkendt for det. Jeg har fx altid gjort hvad jeg kunne for at støtte studiemiljøet ved at stille op til de studerendes arrangementer, når nogle af studenterorganisationerne har spurgt. Derudover var jeg sammen med Mads Elkjær og Morten Kallestrup med til at starte instituttets priser for bedste bachelor og speciale op, hvilket også bidrager til vores studiemiljø. Så synes jeg at det er meget positivt, at de studerende ser sådanne bidrag – særligt når det er så tidligt i ens karriere, at man vinder en undervisningspris. Jobmarkedet er jo kompetitivt for unge forskere, og man skal med jævne mellemrum søge nye stillinger, hvilket jeg lige har gjort. Det ville overraske mig meget, hvis man ingen vægt lagde på undervisningskvalitet, synlighed blandt de studerende, eller opbyggelse af studiemiljø i ansættelsesprocesser på moderne universiteter. Undervisning er jo 50% af vores eksistensberettigelse.”

The following two tabs change content below.

Anne Sofie Christiansen