Eksamen Faglighed Feedback Månedens Holdning Nyt Skaberstaten

Månedens holdning: Er jeg min broders vogter?

Af Silas Lønborg. Årgangsrepræsentant for 4.semester og redaktør på Skaberstaten.
Denne artikel udtrykker hverken institut for statskundskab eller skaberstatens holdning.

”Er jeg min broders vogter?” spørger Kain Gud, da han ikke kan finde sin bror Abel. Det samme spørgsmål har jeg stillet mig selv, siden de fleste af os gik på læseferie i slutningen af december måned. Og selvom mit spørgsmål til mig selv kommer fra et mindre voldeligt sted end Kains, og at jeg ville mene, at jeg har et del bedre syn på mine medmennesker, så kan jeg godt se, hvad han mente. I hvor høj grad er det mit ansvar, at mine medstuderende klarer sig godt på studiet?

Dm’s med mere fart på end Tinder

Som folkesocialist står det mit hjerte meget nært, at vi alle sammen trives, og at der ikke er nogen, der har dårligere vilkår end andre. Det var derfor, jeg meldte mig som årgangsrepræsentant, det var derfor jeg stillede op til studienævnet, og det er i grunden nok også derfo,r jeg har valgt at skrive det her indlæg. For jeg vil gerne have, at vi alle sammen klarer os godt igennem studiet, uanset hvilke udfordringer vi nu måtte have.

Når det så er sagt, og med en frygt for at lyde som Katherine Diez, så gør det ikke noget for mig at modtage beskeder gennem hele eksamensperioden.
”Hvor meget har du læst op i den røde bog?”
”Må jeg ikke gerne få adgang til jeres OneDrive?”
”Må jeg ikke lige læse din opgave?”
Alle disse eksempler er ægte, og er blevet sendt til mig personligt af personer uden for min studiegruppe. Men jeg vil gerne vædde med, at i alle sammen kan genkende dem, for vi har alle sammen modtaget dem. Beskeder der kommer kl. 01:30 natten inden aflevering. Og det irriterer mig grænseløst. For jeg har mindst ligeså travlt, som du har, og nej jeg har heller ikke løst opgave 3, og klokken er også kvart i bar-arm i den her tidszone.

En studiegruppe er mere værd end du tror

Og nu lyder det jo som om, jeg er komplet modstander af alt samarbejde, det er dog ikke tilfældet, tværtimod. Jeg mener, at vi gør hinanden bedre, og at en god matrix er guld værd. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min studiegruppe. Jeg ville i hvert fald ikke have været kommet helskindet igennem eksamensræset uden ”DJØF-Land”, som vi i en mangel på bedre har valgt at kalde os. Og jeg har da også med glæde svaret på spørgsmål, for ikke at nævne de utallige spørgsmål jeg selv har stillet dem. For vi har været til holdtimer sammen, løst prøveeksamener sammen, vi har knoklet og svedt sammen det sidste 1½ år, og skal for håbenligt gøre det de næste 3½ år. Der er et indforstået fællesskab, der bliver skabt internt i studiegruppen.

Så mit budskab til de af mine medstuderende der sender beskeder til os andre ud på de sene nattetimer, er dette: brug nu for pokker jeres studiegruppe. De ved, hvordan du tænker, hvad du er god til, og hvad du ikke er. Det gør jeg ikke, og vil højst sandsynligt give dig dårlige råd, for jeg gør nok tingene på en anden måde.

Guilty as charged

Det kan godt være, at jeg lyder hellig, men jeg har da siddet i samme situation. Jeg har også sendt beskeder til folk, jeg næsten aldrig har talt med, på alt for sene tidspunkter, og gør det måske også igen. Og hvis jeg gør, så beder jeg dig, ignorer mig. Det er for mit eget bedste.
Når det så er sagt, så har jeg svaret på alle de beskeder, jeg har modtaget. Nogle gange var svaret ja, andre gange var det nej. For jeg har en irriterende trang til at være venlig overfor folk. Så er jeg min broders vogter? Ja det er jeg. Det er bare lidt svært at vogte over ham, når han ligger og roder efter svar i en skraldespand et sted.

The following two tabs change content below.

Silas Lønborg