Nyt

Lavere adgangskvotienter og flere ansøgere

Det er ikke nogen hemmelighed at de seneste semester har været turbulent, og at den meget anderledes undervisning har haft en stor effekt på os alle. Det har dog måske haft en endnu større effekt på de nye studerende der starter på instituttet til september.

Lavere kvotienter og slut med bonus

I år er adgangskvotienterne faldet fra 9,5 helt ned til 8,8 på statskundskab, hvor den er blevet på 8,5 i samfundsfag. Dette kan selvfølgelig skyldes flere ting, men af det helt store grunde er afskaffelsen af karakterbonussen. Fra i sommers var det ikke længere muligt at opgange sit snit for at ende med en højere karakter, hvis man søgte ind på en uddannelse indenfor 2 år efter sin gymnasiale eksamen. Dette har gjort at der ikke længere er uddannelse hvor det kræver en snit der er højere end 12 for at komme ind, men har samtidigt også gjort at adgangskvotienterne er faldet i stort set hele landet.

Flere ansøgere

En anden grund til at kvotienterne kan være faldet, er grundet det større antal af ansøgere på det videregående uddannelser. Grundet den krise vi har været gennem de sidste 6 måneder, har unge ikke turde at tage, det ellers nærmest rituelle sabbatår. Bare på SDU er 20% flere ansøgere sammenlignet med sidste år, bare på det samfundsfaglige fakultet er der søgt 9% flere ind end sidste år. Selvom tallet lyder lavt, er det en relativ høj stigning. Stigningen i ansøgere er dog tydeligst hos statskundskab, hvor der er søgt 484 ind, sammenlignet med det 396 sidste år. Hos samfundsfag er der søgt 208 ind,  sammenlignet med 186 sidste år. Trods de lavere kvotienter, er det et positivt tegn med flere ansøgere, og der er ikke andet tilbage end at byde de nye studerende velkomne.

The following two tabs change content below.

Silas Lønborg

Nyeste indlæg af Silas Lønborg (se alle)