Opråb fra de studerende

Mindre valgfrihed, mere metode, tak!

Debatindlæg af Jonas Havstein Eriksen, 6. semester, læser Samfundsfag, centralfag og Datalogi, sidefag.

Med den nye studieordning for bacheloruddannelsen i samfundsfag reduceres Metode 3 kraftigt mod, at der på kandidatuddannelsen bliver mere valgfrihed. Dette er dog en dårlig prioritering, fordi det grundlæggende vil svække samfundsfagsuddannelsens akademiske kompetenceprofil i forhold til statskundskabs.

Jeg er én af dem, der startede på statskundskab og skiftede til samfundsfag efter et par semestre. Jeg indrømmer gerne, at valget ikke var helt nemt. Blandt andet fordi samfundsfagsuddannelsen er mere diffus for menigmand end statskundskab, som de fleste nok har en idé om, hvad er – “noget med politik.” Alligevel føltes mit uddannelsesskift rigtigt af to grunde. For det første, så gav det mig mulighed for at skabe en mere specialiseret profil ved at supplere samfundsfag med et sidefag. Og for det andet, og vigtigst af alt, så lignende bacheloruddannelserne i samfundsfag og statskundskab rent fagligt hinanden så meget, at jeg ikke var bange for at gå glip af noget fundamentalt ved at skifte uddannelse.

Når jeg i dag skal forklare andre, hvad forskellen på samfundsfag og statskundskab er, noget man som samfundsfagsstuderende ofte skal, lyder det typisk noget i stil med: “Statskundskaberne har flere forvaltningsfag end os, hvor vi så til gengæld har et sidefag.” Med den nye studieordning vil formuleringen skulle ændres, så den i stedet for lyder: “Statskundskaberne har flere forvaltningsfag og mere metode end os, hvor vi så til gengæld har et sidefag”. Og den er ikke god.

Selvom metode til tider kan virke tørt, så er det, som jeg ser det, vores vigtigste kompetence, hvad end vi læser samfundsfag eller statskundskab. Metode er den røde tråd, der går igennem stort set alle de fag, vi møder. Mere specifikt så er det metodefagene, der for alvor gør os i stand til at kvalitetsvurdere og kritisere den forskning vi som studerende møder hele tiden. Og så er det vores metodefaglighed, der for alvor gør os i stand til at skrive solide opgaver. Med andre ord, så er metode det egentligt akademiske.

Det er også derfor, at det er ærgerligt, at man har valgt at reducere Metode 3 til en skygge af sig selv for bacheloruddannelsen i samfundsfag. Selvom det selvfølgelig altid er rart med valgfrihed, så skal vi ikke glemme, hvad det kommer på bekostning af. For den øgede valgfrihed er ganske enkelt ikke det værd, når den samtidig betyder, at den akademiske kompetenceprofil grundlæggende svækkes. Desuden må vi jo heller ikke glemme, at statskundskab og samfundsfag i vid udstrækning uddanner kandidater til det samme jobmarked. Med nær-afskaffelsen af Metode 3 for samfundsfag, har statskundskaberne fået et forspring, som de ikke på samme måde har haft tidligere.

 

SOS/Du skal også huske at passe på dig selv

Skrevet af Telli Betül Karacan

7.41

Din alarm ringer for fjerde gang, og denne gang går det op for dig at du har sovet over dig. Du kan hverken overskue eller har energi til noget  og du har egentlig lyst til at blive liggende, fordi du er så træt, men du skal huske at passe dit studie, så du SKAL til forelæsning. Din dag skal jo starte et sted, du kan ikke bare ligge og dovne den hele dagen. Du græder i badet, for der kan det ikke ses. Du er træt.

8.36

Du kommer for sent til din forelæsning fordi du har glemt hvor lokalet er og fuldkommen mistet din stedsans. Du bliver stresset over at du kommer for sent, ej hvor er det pinligt at alle skal vide du ikke kunne komme op til tiden og kan de nu se på dig at du er ked af det over noget du ikke engang selv ved, så du venter ude foran lokalet i fem minutter for at samle dig selv. Du ved det er vigtigt at du skal huske de ting forelæseren siger men din hjerne er bare gået i stå, du kan ikke koncentrere dig. Du er træt.

14.02

Du vil gerne hjem, men egentlig burde du tage på læsesalen og få læst al den pensum du er bagud med, men du skal også huske at slappe af og bare tage en dag ad gangen. Du skal også følge med i den nyeste mode, se smart ud og lytte til fed musik. Du skal have styr på popkulturen, være kulturel, tage i teatret, spise lækkert mad, tage til koncerter, du skal også huske at træne fordi du gerne vil se godt ud og være sund og tynd og sexet, men du skal også huske at slappe af. Du skal huske at ses mere med din familie og venner og spørge mere ind til dine venner. Du skal have skarpe kommentarer og reflekterede samtaler. Husk nu at slappe af, men det er som om 24 timer på et døgn ikke er nok og du glemmer ofte at der kun er 60 minutter på en time. Måske skal du tage på ferie og komme væk fra alting fordi du skal også være berejst og typen der har oplevet en masse spændende ting så du er interessant at høre på når du møder nye mennesker og du skal jo også have noget at snakke om.

15.16

Du er til lægen og du forklarer at du har utrolig svært ved at sove og din læge spørger dig om du er stresset og du svarer nej, fordi hvad er stress? Ja altså du stresser da over ting, men hvornår er det RIGTIGT stress? Du kan jo klare alt, fordi i din familie klarer man alting og man piber ikke og hvis man føler sig presset og stresset så tager man sig sammen og prøver at værdsætte at man er et menneske som har mange ting at se til, det er jo godt at have travlt, så er man også spændende. Din læge anbefaler at du skruer ned for dine aktiviteter og anbefaler at se en psykolog der kan give redskaber til håndtering af stress, men helt ærligt, du er jo ikke ”stresset”, du har bare travlt. Det har du sagt til dig selv i tre år nu.

19.07

Din veninde skriver til dig om i har en aftale, shit det har du helt glemt, du kigger i din kalender og der står ikke noget og du skriver jo alt i din kalender, så du kigger på dine tre to-do-lister hvor der på den ene står at du skal huske at skrive i din kalender at du skal ses med din veninde, så du undskylder og siger at du fuldstændig har glemt det og om i kan ses på et andet tidspunkt, men hun bliver skuffet over dig fordi du gør det hele tiden, men der er nok også en grund til du hele tiden gør det fordi du er bare blevet utrolig glemsom for tiden. Du glemmer alting og du gentager også meget dig selv fordi du ikke lytter og glemmer hvad du selv siger. Du kigger på dine tre to-do-lister hvor der på den ene står at du skal huske at skrive i din kalender at du skal ses med din veninde, så du undskylder og siger at du fuldstændig har glemt det og om i kan ses på et andet tidspunkt, men hun bliver skuffet over dig fordi du gør det hele tiden, men der er nok også en grund til du hele tiden gør det fordi du er bare blevet utrolig glemsom for tiden. Du glemmer alting. Du kan ikke overskue at der bliver krævet noget af dig.

23.34

Du kommer hjem fra koncert og er bare træt og dum og kedelig fordi når alle andre joker om alt muligt kan du ikke følge med eller byde ind med noget fordi du ikke rigtig lytter eller kan koncentrere dig, din hjerne er på autopilot fordi du ikke kan koble fra og din hjerne har 17 tabs åbne ligesom på din macbook. Du føler alle dine venner har gennemskuet dig og gud hvor er det pinligt, hver gang de spørger ind til hvordan du har det svarer du at du har det fint, fordi det skal man jo, men inderst inde er det jo løgn og hvor ville du ønske at folk bare var ærlige og rakte ud efter hjælp, men du er ikke en skid bedre selv, fordi du rækker aldrig selv ud, du vil altid hjælpe andre men måske du skulle starte med at hjælpe dig selv. Men hvor skal du starte? Fordi det er jo kikset at være “stressramt” og du kan klare alt og redde hele verden på en dag, du har jo bare lidt travlt og du plejer jo dit netværk og forsøger at være kulturel, følge med i studie, arbejde og alting og du skal nå mange ting så der er ikke tid til at blive ”stressramt”. Inderst inde ved du godt hvordan du har det men du lytter ikke til dig selv fordi du er stærk og kan klare lidt mere end de andre men du er samtidig også følsom og du bryder fuldstændig sammen fordi du er så frustreret og du kan ikke nå alting og hvorfor skal du planlægge alting tre måneder forude, hvordan har du mistet grebet fuldstændig. Du prøver at falde i søvn fordi i morgen er en ny dag og så er alting meget bedre. Du falder først i søvn kl. 3.49 fordi du ligger og tænker på at du skal huske at følge med på universitetet, at du har travlt på arbejdet, skal pleje dit sociale netværk, se mere til din familie, være spændende og kulturel, være sød og samtidig også se godt ud.

7.41

Din alarm ringer for fjerde gang, og denne gang går det op for dig at du har sovet over dig. Du kan hverken overskue eller har energi til noget  og du har egentlig lyst til at blive liggende, fordi du er så træt, men du skal huske at passe dit studie, så du SKAL til forelæsning. Din dag skal jo starte et sted, du kan ikke bare ligge og dovne den hele dagen. Du græder i badet, for der kan det ikke ses. Du er træt.

 

___________________________________________________________________________________________

Skal vi bare se passivt til?

Når vi har sat det sidste punktum i vores speciale og begiver os ud i den store verden som cand.scient.pol., vil en del af os blive embedsmænd rundt omkring i det ganske land.

Det administrative system er generelt bygget op omkring et bureaukratisk system. Den tyske økonom og sociolog Max Weber har lavet en teori om bureaukratiet og embedsmændenes rolle i dette system.  En af de i alt syv punkter, Weber opstiller, er neutralitet og upartiskhed.

Som embedsmænd må vores personlige holdninger ikke påvirke vores arbejde. Dette punkt er det af de syv, der er sværest at overholde. Punktet skaber en gråzone, mellem morale og ens pligt som embedsmand, når vi skal rådgive politikere.

Bureaukrati er blevet et usexet ord. Det har aldrig være særlig sexet, men det er et ord, som hos mange har fået en mere negativ klang gennem tiden. Det er de færreste, der får et smil på læben, når de hører ordet. Det er nærmest blevet et skældsord i den politiske dialog. Jo mindre, des bedre!

Vi, derimod, forbinder ordet med fremtid. Det kan være os, der i fremtiden sidder derude i bureaukratiet, og er blevet en del af det administrative hierarki. Et hierarki, der i sidste ende ledes af politikere, som til tider gør det svært for os at følge Weber. Denne tid er igen kommet, og embedsmændene har igen været udsat for en prøve forårsaget af politikerne. Denne gang i vores hovedstad: Byen, vi alle håber, gemmer plads til endnu en DJØF´er.

Anna Mee Allerslev har kort inden valgkampen trukket sig som borgmester og spidskandidat for Radikale Venstre i Københavns kommune. Dette er sket efter en måned i mediemøllen.

Balladen startede, da hun til sit bryllup lånte rådhushallen helt uden at skulle betale. Noget som ikke var ulovligt, men moralsk forkasteligt, da borgene skal betale 65.000 kr. for det. Derudover har det vist sig, at hun har hjulpet en ven i byggebranchen med tilladelser til et byggeprojekt. I dette tilfælde er der anklager om korruption. I begge sager har embedsmænd fra kommunen taget stilling og givet grønt lys til hendes private arrangement og hendes vennetjeneste.

Det er her, at jeg som statskundskaber råber vagt i gevær! Det er os, der om nogle år kan sidde i sådan en situation. Hvad er vores rolle, når vi sidder som menige embedsmænd?

Vi tjener som repræsentanter for en myndighed, der varetager offentlige interesser. Samtidig er vi placeret i et hierarki, hvor der øverst sidder en politiker med sin egen dagsorden.

Men hvor går grænsen?

Sagen med Anna Mee Allerslev er blot den nyeste blandt mange, hvor embedsmænd er endt i et dilemma: enten må de bøje sig for hierarkiet ellers må de tage slagene med rank ryg. I dette tilfælde valgte de involverede embedsmænd at sige fra  og gå imod hierarkiet I andre tilfælde er det det tavsheden, der har sejret, og embedsmændene, der er blevet anklaget for passivitet.

Det tyder enten på, at landets embedsmænd har mistet deres morale for, hvad der er acceptabelt, (og at de er underlagt et hierarkisk pres), eller at landets politikere har mistet al værdighed og kun tænker på egennyttemaksimering, når de trumfer aftaler, vedtægter og reformer igennem. Måske er det begge parter?

Måske er det begge parter? Det må i hvert fald snart være på sin plads, at sætte foden i jorden og sige: ”Nu er det nok! Vi skal have vores anstændighed tilbage!”

Når man som embedsmand styrer den offentlige forvaltning, er det somme tider andre hensyn end neutralitet, der må tages, og det skal være muligt at kunne se sig selv i øjne efter en dag med borgmesterens bryllupsplanlægning.

Vi skal arbejde efter upartiskhed og neutralitet, indtil det går på kompromis med de moralske principper, demokratiet er bygget op omkring!

Debatindlæg af: Mads Vikkelsø