Tvivlen om tilvalget

Photo: Connect Euranet
Photo: Connect Euranet

Af Nanna-Katrine Lange

Nagra14@student.sdu.dk

Den 3. december 2015 afholdes der valg. Danskerne skal beslutte, om det nuværende EU-forbehold skal bevares eller udskiftes med en tilvalgsordning, hvor Danmark afgiver suverænitet for at deltage i den europæiske retspolitik på et overstatsligt niveau. På trods af at valgdagen nærmer sig drastisk, viser en nylig Megafon-måling, at hele 40 procent af vælgerne er i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

Til stemmeurnerne
Torsdag den 3. december er det atter tid til valg i Danmark. Stemmesedlen prydes i denne omgang af to ord: ”JA” og ”NEJ”. Valgets resultatet vil afgøre, om det danske EU-retsforbehold skal ændres til en tilvalgsordning, hvor det politiske flertal i Folketinget bestemmer, hvilken EU-lovgivning Danmark skal omfattes af. Kort sagt vil ændringen betyde, at den danske stat afgiver en grad af suverænitet for at deltage i EU’s retspolitik på et overstatsligt niveau – dog med mulighed for at fravælge aspekter af lovgivningen.

Få et hurtigt overblik over afstemningen her

Umiddelbart lægger stemmesedlens simplicitet op til et valg præget af klare udmeldinger. Enten er du for, eller også er du imod. Dog viser en Megafon-måling fra 1. november, at hele 40 procent af den danske befolkning er i tvivl om, hvor de skal sætte krydset i starten af december. Tidligere lå andelen af tvivlere på 27 procent, og dermed kan man konkludere, at usikkerheden blandt vælgerne ikke just er blevet mindre, selvom valgdagen kommer nærmere og nærmere.

Læs mere her 

Men hvor stammer tvivlen fra? Hvorfor er det så svært at beslutte, om man ønsker større dansk engagement i det europæiske projekt eller ej? Grunde til dette findes der utvivlsomt mange af, men her undersøges tre relevante bud, som forhåbentligt kan være med til at forklare, hvorfor EU-afstemningen skaber vildrede blandt vælgerne.

 

Ideologisk uklarhed
For det første kan man pege det faktum, at der hersker en ideologisk uklarhed omkring det europæiske samarbejde. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti takker nej til tilvalgsordningen, imens Folketingets øvrige partier befinder sig på ja-siden. Dermed er både EU-skepsis og -begejstring at finde hos socialisterne, liberalisterne og de nationalkonservative på tværs af ideologier, og selvom de tre nej-partier har forskellige grunde til deres modvilje mod øget EU-integration, må man gå ud fra af, at det for vælgere kan virke iøjnefaldende, når Enhedslisten og DF pludselig står på samme side, imens eksempelvis Socialistisk Folkeparti og Konservative tilslutter sig den modsatte holdning.

Som inkarneret kernevælger kan man naturligvis vælge at følge sit fortrukne parti i dets ståsted, som man formentligt vil dele i de fleste tilfælde, men gruppen af svingvælgere, som identificerer sig med enten flere eller ingen partier, kan muligvis have svært ved at beslutte, hvor krydset skal sættes. EU er ikke-ideologisk i den forstand, at hverken positivitet eller negativitet omkring unionen kan tilskrives en bestemt ideologisk retning. Samarbejdet er både økonomisk, juridisk, moralsk, og alt i alt præget af mange forskellige kulturer, partier og tilgange. Man er altså ikke nødvendigvis EU-tilhænger, fordi man er liberal, ligesom et socialistisk verdenssyn ikke gør en vælger til modstander.

EU er dermed ikke et klassisk ideologisk koncept, og selvom man kan argumentere for, at konservatismen i sin pureste form bør forholde sig negativt det overstatslige samarbejde, ser vi et konservativt folkeparti i Danmark, som anbefaler sine vælgere at stemme ja den 3. december. Man kan således argumentere for, at den ideologiske uklarhed omkring EU gør det svært at beslutte, om man er for eller imod en overgang til tilvalgsordning.

Uoverskuelige EU
Når årsagen til den relativt lave valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalg diskuteres, vendes blikket ofte mod den uoverskuelighed, som en del vælgere føler i forhold til EU’s virke. Dels træffes beslutningerne langt fra det danske folketing, hvilket kan gøre virkningen af disse mindre synlig i den almene danskers hverdag, dels har flere målinger vist, at den generelle viden, om hvordan EU fungerer, er begrænset hos befolkningen.

Læs mere om den begrænsede EU-viden her

Den mangelfulde viden samt følelsen, af at EU befinder sig langt fra hverdagen, er ikke nødvendigvis tegn på, at vælgerne finder EU-medlemsskabet ligegyldigt. Dog kan disse faktorer være med til at skabe uoverskuelighed og en usikkerhed, der bidrager til usikkerheden om, hvad der skal stemmes.

Der er som bekendt flere aspekter af, hvilke følger en overgang fra retsforbehold til tilvalgsordning vil have, og det kan tænkes, at der opstår gråzoner i vælgersindet, hvor det bliver yderst svært at beslutte, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Fx må man antage, at de fleste som udgangspunkt kan blive enige om vigtigheden af, at medlemslandenes politi bør være i stand til at samarbejde om at stoppe pædofiliforbrydere på tværs af landegrænserne. På den anden side kan man, som vælger, sagtens være interesseret i at bekæmpe pædofili, men samtidig føle en skepsis over for det faktum, at en afskaffelse af retsforbeholdet formentligt vil betyde, at EU på et overstatsligt niveau bliver i stand til at vedtage lovgivning, som fører til øget overvågning af privatpersoner.

Der er altså flere problemstillinger, man som vælger skal have in mente, før man kan tage klar stilling til, om krydset lander ved ja eller nej i starten af december. I en række tilfælde må bestemte interesseområder vige for andre, og trods stemmesedlens simple layout kan der ikke herske megen tvivl om, at valget på flere måder er alt andet end ligetil.

Samtidens aspekt
Endelig kan man medregne den nuværende situation i Danmark, samt resten af verden, som en betydelig faktor, der skaber tvivl hos nogle vælgere. Overalt i medierne kan de danske borgere høre historier om strømmen af flygtninge, der bevæger sig mod Nordeuropa i håb om at finde sikkerhed fra bl.a. borgerkrigen i Syrien. En stor del af den danske befolkning mener, at de flygtninge, der kommer til landet, har krav på at få hjælp, men samtidig er det også en udbredt holdning, at disse skal vende tilbage til deres hjemland, så snart muligheden byder sig.

Læs mere (http://www.dr.dk/nyheder/politik/maaling-danskerne-vil-gerne-hjaelpe-flygtninge-men)

Ofte bringes nyheder om fyldte asylcentre rundt omkring i Europa, og det store fokus på indvandringen – samt de ressourcemæssige følger af denne – kan være med til at skubbe vælgere, der normalt er positivt stemte over for EU, i tvivlens retning. Selvom flertallet af den danske befolkning anderkender, at flygtningesituationen i øjeblikket præges af en slags undtagelsestilstand, og at Danmark som udgangspunkt har pligt til at hjælpe, kan frygten, for at EU pålægger landet et større antal flygtninge, end det økonomisk kan rumme, være med til at gøre beslutningen, om hvad der skal stemmes, sværere.

Fælles lovgivning på asyl- og indvandrerområdet indgår ikke i den række af vedtagelser, som følger med tilvalgsordningen, men alligevel er det sandsynligt, at en række borgere er bekymrede for, om EU på længere sigt vil få indflydelse på, hvordan Danmark skal håndtere indvandring. For nogle vælgergrupper kan dette virke som et skræmmende aspekt, hvor folketingets politikere mister medbestemmelse samt muligheden for at sætte grænser på nationalt plan. Dermed kan usikkerhed, i forhold til verdenssituationen, formentligt være med til at skabe usikkerhed omkring EU.

En vigtig beslutning
Som sagt kan der ligge mange faktorer til grund for, hvorfor gruppen af tvivlere er så relativt stor. Den 3. december rykker nærmere, og tiden vil vise, hvor ”ved ikke”-gruppen sætter krydset, når valgdatoen oprinder. I nogles tilfælde vil stemmen formentligt afhænge af, hvilke partier der fører den mest overbevisende valgkamp, imens andre vil basere deres beslutning på, hvilke aspekter af EU-samarbejdet de finder vigtigst. Uanset hvad må man i hvert fald erkende, at afstemningen er en vigtig begivenhed, hvis udfald vil påvirke Danmarks fremtid – hvad end resultatet bliver et ja eller nej.