Næste uge er der universitetsvalg og der er kampvalg til studienævnet for alle bachelorstuderende, da der er 3 kandidater til 2 pladser!
Martin Pedersen, Lærke Holst Jensen eller Christian Gundtoft – hvem skal have din stemme?
De tre stiller op til de to pladser som bachelorstuderende har i studienævnet – og de har forskellige mærkesager:
- Nyere og mere relevant litteratur i undervisningen
- Mere fleksibilitet i uddannelsen
- Afskaffelse af 3-timers forelæsninger
HUSK AT STEM: 25.-26. november
Læs mere om hele valget her
Martin Pedersen
Kampvalg om plads i studienævn
Årgang: 2013
Uddannelse: Statskundskab
Mærkesager: Bedre undervisning bl.a. ved at arbejde for at vi bruger den nyeste litteratur, der er mest relevant, f.eks. de nyeste empiriske eksempler. Der skal være lighed mellem Samfundsfag og Statskundskab, så de oplever samme muligheder og vilkår. Sidst, men ikke mindst, så skal det gøres mere attraktivt at stille op til studienævnet, så der ikke mangler kandidater.
Lærke Holst Jensen
Kampvalg om plads i studienævn
Årgang: 2011
Uddannelse: Statskundskab
Mærkesager: Øget fleksibilitet i uddannelse, så studerende selv kan vælge hvilken faglig retning de ønsker, derfor skal der mere fleksibilitet i forhold til valg af fag; f.eks. bachelorvalgfag.Christian Gundtoft
Kampvalg om plads i studienævn
Årgang: 2012 – bachelorstuderende
Uddannelse: Stattskundskab
Mærkesager: Læseplanerne er klar og tilgængelige inden semesterstart, 3-timers forelæsninger skal afskaffes, samt så skal der ud udbydes flere fag på kandidatuddannelse, der efterspørges af de studerende, bl.a. mere metodefag.
Christian har allerede siddet i studienævnet ét år og ønsker genvalg. Du kan læse mere om, hvad der er sket i studienævnet det sidste år her: Det sker i studienævnet
Louise Hahn Bjørnsen
Er valgt til studienævn
Årgang: 2009 – kandidatstuderende
Uddannelse: Centralfag i Samfundsfag og sidefag i Religion
Mærkesager: Oprettelse af et specialelokale, fokus på samfundsfagsstuderende og deres problemer i forbindelse med at være tilkoblet to forskellige institutter og aktivering af studerende mellem forelæsningerne.
Louse bliver automatisk valgt til studienævnet, fordi hun er den eneste kandidatstuderende, der stiller op. Hun læser samfundsfag, hvilket betyder at studienævnet får et medlem fra den uddannelse. Der har ellers været kritik af at studienævnet overså samfundsfagsstuderende, læs mere om den debat: Samfundsfag bør boykotte studienævnet og Studienævn: Samfundsfag bør stille op
Bange for at gå glip af nyheder fra Skaberstaten? Få dem direkte på mail engang om måned: Tilmeld dig nu!
Peter Lykkegaard Hansen
Nyeste indlæg af Peter Lykkegaard Hansen (se alle)
- Kom på Harvard med kronprins’ legat - 4. september 2015
- Poul Erik Mouritzen går på pension - 31. august 2015
- Studielederens velkomst 2015 - 31. august 2015