”Har I tænkt over ilten i rummet?”

Billede fra JyskeVestkysten.

Politisk direktør i Udenrigsministeriet, Jesper Møller Sørensen, var forbi Center for War Studies for at holde et oplæg om Danmarks sikkerheds- og udenrigspolitik i disse udfordrende tider. Skaberstaten var med på en lytter og fik spurgt ind til Kina og Rusland. 

Har I tænkt over ilten i rummet?”,Jesper Møller Sørensen slår ud med armene henvendt til forsamlingen af studerende i det lumre lokale. I baggrunden kan man høre maskinerne fra letbanebyggeriet, der banker i undergrunden.

Det virker som om, at de studerende ikke rigtigt har fanget pointen i spørgsmålet. De svarer med en spørgende tavshed. Jesper Møller Sørensen smiler og taler videre.

USA´s deltagelse og bidrag til NATO er ligesom ilten i rummet her. Vi er blevet så vant til, at USA bare er der – at vores sikkerhed er garanteret. Vi tænker ikke engang på det. Det er så elementært, at man, ligesom ilten i rummet, tager det for givet. Indtil der lige pludselig bliver mindre af den, eller den forsvinder”. 

Femøren falder for de studerende, der sidder og nikker tankevækkende. Jesper Møller Sørensen afslutter sin metafor:

Hvis der var nogen, der begyndte at tænke over ilten i rummet, var det statsoverhovederne fra NATO-medlemslandene i Europa, da Donald Trump i valgkampen begyndte at tale om at trække USA ud af NATO-samarbejdet.”

Jesper Møller Sørensen fortsætter den næste time med at berette om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvordan regeringen forholder sig til Kina, Rusland og Brexit. Han er en berejst mand, der har været udsendt i nationens tjeneste som diplomat og ambassadør. Han har rådgivet om sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål, og han har repræsenteret Danmark i Ankara, Washington, Kabul og Islamabad. 

Under sit oplæg kommer han blandt andet ind på Danmarks forhold til Kina, som har udviklet sig i en særlig retning gennem det sidste årti. Et forhold, der i dag skaber 55.000 jobs i Danmark, sammen med handelsaftaler for millioner af danske kroner. Det bygger på dét, som Jesper Møller Sørensen kalder et strategisk partnerskab. 

Det bløde panda-diplomati

Kina er en eksplosiv voksende økonomi, der gennem de sidste to årtier er sprunget godt op af rangstigen over nationer med stor global indflydelse på den internationale scene. Samtidig er det en nation, der holder sin befolkning i et jerngreb. Fra Den Store Danske bliver styreformen beskrevet som en socialistisk stat, under folkets demokratiske diktatur, ledet af arbejderklassen. 

Danmark er det eneste land i norden, der har indgået et strategisk samarbejde med Kina, som ellers mistænkes for at bryde flere menneskerettigheder. Et ømt punkt, når det kommer til samarbejdet, da den danske regering ikke ønsker at ødelægge det særlige forhold, man har fået til kineserne og de lukrative handelsaftaler. 

Læs her om Udenrigsminister Anders Samuelsens besøg i FN´s Menneskerettighedsråd  https://politiken.dk/del/ShLyN6AAAwMA

Vi må forstå på Jesper Møller Sørensen, at det er en meget avanceret balancegang, og at Danmark ikke kan stå overfor kineserne alene i snakken om menneskerettigheder – selvom han understreger, at den dansk-kinesiske dialog også indeholder emner, hvor Kina og Danmark ikke er enige om alt. For Danmark er det dog afgørende, at disse emner også håndteres i en EU-ramme. Det kræver dog, at landene i den Europæiske Union vil gå med til denne dialog.  

Danmarks strategiske samarbejde bliver manifesteret som værende af særlig betydning, når vi den 4. april modtager to pandaer som en symbolsk gestus fra kineserne. Et tegn på det gode forhold mellem Danmark og Kina. Pandaerne bliver brugt som et diplomatisk redskab, da den truede dyreart er eftertragtet at få lov til at låne. Det er kun nationer, der har gjort sig fortjent til kinesernes tillid, der må låne de sorthvide bjørne. 

Læs mere om panda-demokratiet: https://www.berlingske.dk/internationalt/kineserne-udbreder-langsomt-sin-indflydelse-i-verden-ved-hjaelp-af-pandaer

Kilde: Den Store Danske, Politiken, dr.dk, Berlingske og Jyllandsposten.

Grundlovsbruddet

Den mere skyggefulde side af forholdet til Kina har vi kunne følge med i medierne, der har berettet om den såkaldte Tibetsag, hvor politiet skærmede for demonstranter under demonstrationer i relation til et kinesiske statsmandbesøg i 2012 og frem. Det førte til, at daværende justitsminister Søren Pind nedsatte en undersøgelseskommission i 2015. Konklusionen på undersøgelsen kom i december 2017. Her fremgik det, at der ikke kunne fastsættes noget ledelsesansvar i hverken Udenrigsministeriet eller i Københavns politi. Der blev i stedet konkluderet, at politiet havde afgivet klart ulovlige ordrer, da de skærmede og tog Tibetflag fra demonstranter.  

Den 23. maj 2018 kunne P1 Orientering berette om, at Udenrigsministeriet havde en backup af slettede e-mails i sagen, som undersøgelseskommissionen ikke havde haft adgang til. På baggrund af de nye oplysninger valgte justitsminister Søren Pape Poulsen at gennedsætte Tibetkommissionen for at få en fyldestgørende undersøgelse af sagen. Kommissionen er stadig i gang med sine undersøgelser. 

Få et overblik over Tibetsagen her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidslinje-forstaa-tibetsagens-udvikling-paa-tre-minutter

Kilde: dr.dk, Jyllands-Posten, Politiken, Justitsministeriet.dk, Tibetkommisionen.dk og nyheder.tv2.dk

Danmark er ikke naiv

Efter Jesper Møller Sørensens oplæg ved Center for War Studies havde Skabersten mulighed for at stille den politiske direktør nogle hurtige spørgsmål, inden han skulle videre.

Har det økonomiske aspekt i forhold til vores forhold til Kina en påvirkning på, at vi ikke snakker mere om menneskerettighederne?

Danmark har et strategisk partnerskab med Kina, som er meget vidtfavnende. Det er bredspektret. Det vil sige, der er økonomiske interesser, der er interesseret i tættere myndighedssamarbejde, og vi har så godt et samarbejde, at vi kan være ærlige omkring, hvor vi er uenige.

Danmark rejser bestemt menneskerettighedsspørgsmål, men det er også en konstruktiv dialog, og så er det også et konkret samarbejde. F.eks. har det danske Institut for Menneskerettigheder arbejdet i Kina, lige såvel som Ombudsmanden haft relationer til Kina. På den måde kan du sige, at vi via det stærke økonomiske samarbejde har været inde på nogle af de områder, som måske også har været lidt mere følsomme.

Er vi for naive i forhold til vores samarbejde med Kina?

”Jeg tror ikke, man kan sige, at Danmark er for naiv i forhold til Kina. Der er fundet en udvikling sted i Kina. Der er kommet nogle nye spørgsmål op i forhold til sikkerhedsaspekter, og dem forholder man sig til fra dansk side. Det er også klart, at der er nogle af de her spørgsmål, som er så store og vanskelige, at det ikke er nogle, som Danmark alene kan håndtere. Vi er én blandt rigtig mange andre, og det er derfor, at dialogen vi har med Kina i EU-regi, er så vigtigt. For EU skal også være med til at håndtere nogen af de større spørgsmål.”

I relation med forholdet til Kina fik Skaberstaten også stillet to spørgsmål til Danmarks relation til Rusland. 

Danmark skal ikke til at prøve en ny strategi i forhold til Rusland, måske en mere dialogbaseret?

”Jeg synes det er meget klart, at vi gør begge ting. Vores ønske er jo ikke et dårligt forhold til Rusland. Vores ønsker er et bedre forhold til Rusland. Vi bliver nødt til at svare igen, når Rusland har en adfærd, der er aggressiv og negativ, som vi så det med Krim-invasionen og giftangreb, men vi har også gjort det meget klart, at vi ønsker en dialog. Vi lægger op til en politisk dialog. Vi har klart sagt til Rusland, at hvis de er hjælpsomme til at skabe fremskridt i forhold til Ukraine i det, vi kalder Minskprocessen, så er vi også klar på at fjerne sanktioner igen. Det er en tosporsstrategi. Der er den ene spor, som er at stå fast og vise, der er principperne, og det er det andet spor, som er diplomati og dialog.” 

Hvor stor er risikoen, og hvor meget taler man i regeringen om en mulig russisk intervenering i det kommende danske folketingsvalg?

”Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at der er en risiko for forsøg på ekstern påvirkning i den danske valgproces. Det er nødvendigvis ikke noget med at bryde ind på computere. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre, taget i betragtning af den måde, som vores stemmeoptælling er. Det er mere i forhold til at påvirke holdninger, diskussioner og skabe splid internt i befolkningen – og dermed så mistillid til vores egne institutioner.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan. Det operative her er, at regeringen har sat arbejde i gang for at sikre at befolkningen – du og jeg – er mere opmærksomme på, hvad det er for nyheder, der kommer. Vi taler med de sociale medier, og vi taler med de danske medier, hvad det er for kilder, de bruger. Efterretningstjenesterne er også blevet styrket for at håndtere det her. I udenrigsministeriet samarbejder vi tæt med andre ligesindede lande, og helt konkret laver vi en mediescreening for at holde øje med, om der er noget, der tyder på, at der er en unormal høj aktivitet på de sociale medier. Der er en vifte af aktiviteter i gang for at sikre, at du, når du går til valget og sætter dit kryds, ser et resultat som både er det rigtige, og at det ikke er opstået, fordi der er andre ude fra, der har blandet sig. Det har været et stort og vigtigt arbejde, der har været i gang det sidste år. ”

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsoe

Studerer Statskundskab på Syddansk universitet i Odense. Redaktør på Skaberstaten og radiovært på morgenprogrammet OSR Morgen i Odense studenterradio.