Nyt Studiemiljø

Jens Ringsmose bliver ny dekan på samfundsvidenskab

Billede: Forsvarets Forsvarsdatabase

Fra den 1. juni 2019 er det Jens Ringsmose, der indtager dekanens kontor på det samfundsvidenskabelige fakultet. Et glædeligt gensyn med SDU, efter at han forlod sin stilling som institutleder på statskundskab i 2016 til fordel for en stilling i forsvarsakademiet.  

Dekan-hvad-for-noget?

Der er ikke noget som et latinsk substantiv, der kan pifte en ellers kedelig ledertitel lidt op. Det er nemlig ordet leder, du skal associere dekan med. En titel som ledere af et fakultet i universitetsverden kan bryste sig af. 

Kedelig kan man nu ikke kalde Jens Ringsmose, der til fordel for sin stilling som dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet, forlod en stilling som institutchef på institut for Militære Operationer i Forsvarsakademiet. Et institut som uddanner danske officerer, til at planlægge og indsætte militære enheder på forskellige niveauer, samt udvikler deres evne til at analysere komplekse operative forhold. 

Han bidrager gerne til den offentlige debat med indlæg om forsvarspolitik i mediet Altinget og Altinget Forsvar. Du kan læse hans nyeste indlæg om NATO her: https://www.altinget.dk/artikel/debat-nato-er-doed-laenge-leve-nato

På SDU bliver de brun-grønne camouflage uniformer skiftet ud med de studerendes noget mere civiliserede livsstil og Jens Ringsmose glæder sig til at komme tilbage til SDU.

”Jeg har i min karriere aldrig været i tvivl om, at forsknings- og uddannelsesledelse er mit professionelle kald. Det er udbytterigt, meningsfuld og fagligt stimulerende.”

SDU’s rektor, Henrik Dam ønsker den nye dekan hjerteligt velkommen og er ikke i tvivl om, at Jens Ringsmose har evnerne, viljen og ambitionerne til at demonstrere samfundsvidenskabernes værdi og relevans for det omgivende samfund. 

”Med Jens Ringsmose får vi en inspirerende og visionær dekan, der vil være garant for, at der skabes forskning af høj kvalitet, hvilket er en forudsætning for at universitetet kan skabe værdi for samfundet.” udtaler Henrik Dam til SDU.

Jens Ringsmose afløser den daværende dekan Nikolaj Malchow-Møller, der tiltrådte som rektor på CBS den 1. marts. Selv siger Jens Ringsmose om sin nye arbejdsplads:

”Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU har en nogle meget stærke forskningsmiljøer med høje akademiske standarder. Min ambition er at vi skal skabe ’viden, der bevæger’ – det handler grundlæggende om, at skal tydeliggøre og styrke fakultetets værdi for det danske samfund.”

Mere lokalt er der også nogle ændringer. Sten Rynning bliver prodekan for forskning og Olivier Schmitt bliver derfor den nye leder af center for war studies. Prodekan for uddannelse bliver Jan Guldager Jørgsen fra institut for virksomhedsledelse og økonomi.

Kilde: SDU – nyheder og Forsvarsakademiet.

The following two tabs change content below.

Mads Vikkelsø